





Tænk før du handler
Af Katrine Nederby, DK Beydana
I de seneste år er interessen for racekatte vokset støt. Flere og flere ønsker sig en lidt mere speciel udgave af stuetigeren, og det er især de lang- og semilanghårede racer, der frister. Dette betyder også at stadig flere begynder at opdrætte racekatte. For langt de fleste er der tale om en hobby, der bygger på en dybtfølt interesse og respekt for den givne race. Det handler om at ville sine katte og sin race det bedste. Også på langt sigt.
Men desværre har medaljen også en bagside, idet nogle øjner en chance for at tjene hurtige penge på avl af de mest populære racer. Her bliver salget det primære mål og avlsarbejdet begynder at ligne en produktion, der skal give overskud.
At holde avlskatte
De fleste, der har prøvet at have fertile katte, ved, at de opfører sig anderledes end kastrater. Og det er man som opdrætter nødt til at tage højde for.
Ligeledes er man nødt til at have kontrol over hvilke katte, der parrer sig med hinanden, så det nytter ikke at have kattene rendende frit.
Løbegårde og indhegninger i tilknytning til huset er derfor ikke et sjældent syn hos opdrættere.
Ligesom hankattehuse med dertilhørende løbegårde også ses. Dette betyder ikke, at opdrætteren ikke vil sine katte det bedste.
Og det betyder ikke at kattene lider nogen nød. Man kan sagtens begrænse en kats frihed uden at den lider under det,
men det kræver omtanke og indsigt i kattens adfærdsmæssige behov. Noget langt de fleste opdrættere heldigvis besidder.
Desuden er løbegårde efterhånden også blevet et almindeligt syn hos kælekatteejerne.
Her handler det primært om at beskytte kattene imod udelivets mange farer, dog uden helt at holde dem inde.
Så det er altså ikke dette billede, der karakteriserer en såkaldt kattefabrik.
Kattefabrikker
Udtrykket kommer af det amerikanske ”puppymill”, som betyder hvalpefabrik. En hvalpefabrik er et sted, hvor hundene holdes med det ene formål
at producere hvalpe til så lav en omkostningspris som muligt. Jo lavere produktionsprisen bliver des højere bliver fortjenesten.
Det siger sig selv, at plads til den enkelte hund ikke prioriteres særligt højt. Dyrenes tarv kommer i det hele taget i sidste række.
Og desværre er denne tankegang ikke forbeholdt amerikanerne. Ligesom det ikke kun er hunde, der blive ofre for den.


En kattefabrik er et sted, hvor kattene holdes udelukkende med reproduktion for øje, helt uden hensyn til deres naturlige behov for bevægelse og leg. Permanent ophold i små bure forekommer. Sygdomsbehandling og forebyggende tests er ikke noget, der ofres penge på. Avleren interesserer sig i det hele taget ikke for sin races sundhed og har ingen langsigtede mål med avlen. Killingerne sælges som regel uvaccinerede og inden de når de anbefalede 12 uger. Og de kaldes gerne ægte eller halve racekatte, hvad enten de er det eller ej. Stambøger følger sjældent med.
Smitsomme og arvelige sygdomme samt adfærdsproblemer er en naturlig følge af forhold som disse. Det er dig som køber og ikke mindst kattene, der betaler prisen for avlerens ligegyldighed.
Kattefabrikkerne annoncerer ofte i annonceblade som Den Blå Avis og forskellige annoncemarkeder på internettet. Man kan finde både killinger og voksne katte til salg, men der annonceres også efter katte, som søger nyt hjem. Disse bruges enten til avl eller videreformidles. Mest attraktive er fertile katte, der enten ligner eller er racekatte, da der her vil være en fortjeneste at hente både ved avl og ved videresalg.
Hvad kan du gøre?
Køb:
Forlang altid at se de forhold kattene holdes og avles under og gå igen, hvis du ser noget, du ikke bryder dig om;
Også selvom det kan være svært at gå fra en kat, du har stor medlidenhed med.
Ved at aftage katte fra en kattefrabrik holder du liv i forretningen og bidrager til dens fortsatte eksistens.
Anmeld i stedet forholdene til nærmeste dyreværnsorganisation.
Er opdrætteren registreret under Felis Danica, ret da henvendelse til vedkommendes klub. Forhold som beskrevet ovenfor tillades ikke iflg. klubbernes regler for opdræt.
Salg:
Overlad aldrig en kat/killing til forhold, du ikke kender. Sørg for selv at aflevere katten på adressen og forlang at se, hvordan den skal bo.
Du sikrer bedst den solgte kat ved at kastrere/sterilisere den inden overdragelsen til ny ejer.
Herved fjernes risikoen for at den ender som avlskat under kritisable forhold.
Auktioner:
På internettet kan man finde adskillige online-auktioner, hvor det er muligt også at udbyde dyr til salg.
Når en auktionsvinder er fundet, er der indgået en bindende aftale,
og så er man iflg. aftaleloven forpligtet til at gennemføre salget.
Dermed er det udelukkende de afgivne bud, der afgør hvem kattens nye ejer bliver,
og sælger har ikke nogen mulighed for at sortere uønskede købere fra.
Derfor kan det kun frarådes, at man benytter denne mulighed, når en kat skal skifte hjem.
For medlemmer af klubberne under Felis Danica er det desuden ikke tilladt at sælge katte via auktioner (FIFés avls- og registreringsregler, afsnit 3.3.2)
Akut formidling:
Står du i den situation, at du må finde nyt hjem til din kat hurtigst muligt, kan det være belejligt at overlade ansvaret til en formidler,
der mod betaling sørger for alt det praktiske. Men vær opmærksom på, at ikke alle, der kalder sig katte- eller hundeformidlere, er
hvad de udgiver sig for at være.
Formidling af dyr kræver politiets tilladelse. Der kendes tilfælde hvor denne ikke har været på plads,
og hvor formidleren desuden ikke har været i stand til at redegøre for de modtagne dyrs videre skæbne.
Søg derfor råd hos de anerkendte dyreværnsorganisationer inden du evt. henvender dig til en privat katteformidler.
Flere af organisationerne kan desuden via deres internater selv være behjælpelige i akutte situationer.
© maj 2005 - marts 2006